Kravene til bæredygtig indretning i shoppingcentre er ikke længere et spørgsmål om fremtiden — de er allerede her. Stigende regulering fra EU, skærpede ESG-krav og lejere, der aktivt efterspørger grønne rammer, presser ejendomsejere og driftsledere til at tænke nyt. Og det handler ikke kun om at sætte en grøn plante i hjørnet. Bæredygtig indretning og gennemtænkt materialevalg i shoppingcentre er i dag en strategisk disciplin, der forener økonomi, æstetik og ansvar i én samlet tilgang.

Hvorfor bæredygtig indretning er blevet en forretningskritisk prioritet for shoppingcentre

Shoppingcentre befinder sig i en transformation. Det er ikke længere nok at tilbyde kvadratmeter til handel — besøgende og lejere forventer oplevelser, velvære og bevidste valg i de rum, de færdes i. Samtidig stiller lovgivning og investorkrav i stigende grad krav til dokumentation af materialers miljøpåvirkning, energiforbrug og den overordnede bæredygtighedsprofil.

Med implementeringen af CSRD-direktivet i 2025 er ESG-rapportering obligatorisk for shoppingcentre over 500 m², og EU's Green Deal mandaterer en CO2-reduktion på 55 procent frem mod 2030. Det betyder, at indretning og materialevalg ikke længere er isolerede designbeslutninger — de er en integreret del af ejendommens samlede bæredygtighedsstrategi og har direkte indflydelse på ejendomsværdi, lejertiltrækning og adgang til grøn finansiering.

Studier fra branchen viser, at bæredygtigt indrettede shoppingcentre i stigende grad kan tiltrække lejere, der er villige til at betale en præmie for at være til stede i en ejendom med en dokumenteret grøn profil. Det er en udvikling, der gør det strategisk risikabelt at vente med at handle.

Genanvendte og cirkulære materialer som fundament for fremtidens shoppingcenterindretning

Et af de mest markante skift i materialevalget til shoppingcentre handler om overgangen fra lineære til cirkulære materialestrategier. Cirkulær økonomi er ikke blot et buzzword — det er en konkret tilgang, der påvirker alt fra gulvbelægning og akustiklofter til møblering og facadeelementer.

I praksis ser man en stigende anvendelse af FSC-certificeret træ, genbrugsplast i møblering, biologisk nedbrydelige tekstiler og lavemissionsmaterialer, der opfylder de VOC-grænser, som Bygningsreglementet BR18 foreskriver. Linoleum fra naturlige råvarer, korkgulve og hampbaserede akustikpaneler er eksempler på materialer, der kombinerer æstetisk kvalitet med dokumenteret lav miljøpåvirkning.

Livscyklusvurdering — eller LCA — er her et centralt redskab. Under DGNB-systemet, der er den primære certificeringsstandard for erhvervsejendomme i Danmark, vurderes materialers samlede miljøaftryk fra produktion til bortskaffelse. Indretningsprojekter, der tager LCA alvorligt fra start, opnår markant bedre certificeringsresultater og undgår dyre efterjusteringer.

Cradle-to-Cradle og lavt globalt opvarmningspotentiale

Et begreb, der vinder stadigt større fodfæste i shoppingcenterindretning, er Cradle-to-Cradle — en tilgang, hvor materialer designes til at indgå i et lukket kredsløb frem for at ende som affald. I 2026 forventes det, at efterspørgslen efter Cradle-to-Cradle-certificerede materialer stiger med op mod 50 procent, drevet af institutionelle investorer og pensionskasser, der prioriterer ESG som investeringskriterium.

Materialer med lavt GWP (Global Warming Potential) — eksempelvis aerogel-isolering og myceliumbaserede paneler fremstillet af svampefibre — er ikke længere eksperimentelle nicher. De er på vej ind i mainstream erhvervsindretning, og flere danske startups er allerede i gang med at bringe disse løsninger til markedet. For shoppingcentre, der ønsker at fremtidssikre sig, er det et område, der er værd at følge tæt.

Energieffektiv belysning og integrerede teknologiske løsninger i space planning

Belysning er en af de mest effektive skruer at dreje på, når et shoppingcenter skal reducere sit energiforbrug — og resultater opnås hurtigt. LED-systemer med bevægelses- og dagslysfølsomme sensorer kan reducere belysningens energiforbrug med op til 60 procent sammenlignet med konventionelle systemer, og den teknologiske udvikling gør det muligt at integrere disse løsninger diskret i indretningen uden at gå på kompromis med den visuelle oplevelse.

Adaptive gardiner, perforerede facadepaneler og lysskakte er designgreb, der kanaliserer naturligt lys ind i shoppingcentrenes fællesarealer og reducerer behovet for kunstig belysning i dagtimerne. Kombineret med energieffektive HVAC-systemer, der integreres direkte i rumdesignet, kan et gennemtænkt space planning-projekt resultere i markante energibesparelser, der understøtter ESG-målopfyldelse og reducerer driftsomkostningerne.

I 2026 opdateres den danske standard DS/ISO 52000-1 med krav om dynamisk energimodellering som en integreret del af indretningsdesignet. Det stiller nye krav til dokumentation og simulering allerede i projekteringsfasen, ogværktøjer som Autodesk Revit gør det muligt at forudsige materialers og systemers langsigtede energipåvirkning med langt større præcision end tidligere.

Fleksible indretningsløsninger og agile zones som svar på skiftende lejerbehov

Et shoppingcenter er ikke et statisk rum — det er et dynamisk miljø, der skal kunne tilpasse sig sæsonudsving, nye lejerkoncepter og skiftende kundepræferencer. Netop derfor er fleksible indretningsløsninger og agile space planning-strategier blevet en central tendens i moderne shoppingcenterdesign.

Modulære møbelsystemer, der kan rekonfigureres uden ombygning, magnetiske rumdelerkoncepter og demontable vægge i resirkulerede materialer giver driftsledere mulighed for at omdanne et areal på dage frem for måneder. Det reducerer ikke alene de løbende ombygningsomkostninger — det minimerer også materialespild og understøtter en cirkulær tilgang til space management.

Pop-up-zoner i bæredygtige materialer er et konkret eksempel på denne tendens. Disse fleksible arealer tiltrækker lejere, der ønsker kortere lejeperioder og testmiljøer for nye koncepter, og de bidrager til at holde shoppingcentret relevant og dynamisk. Erfaringer fra danske shoppingcentre viser, at veldrevne fleksible zoner kan øge besøgsfrekvensen og gennemsnitsopholdstiden — to parametre, der har direkte indflydelse på lejeniveauet.

Hybrid spaces og multifunktionelle arealer

En af de stærkeste tendenser i 2025-2026 er fremkomsten af såkaldte hybrid spaces — arealer, der kombinerer detailhandel, co-working og wellness i én integreret oplevelse. Her spiller materialevalget en dobbelt rolle: Det skal understøtte en behagelig akustik i kontorzoner, skabe ro i wellnessområder og samtidig signalere kvalitet og bæredygtighed i detailhandelsdelen.

Biofilt design — integration af levende planter, grønne vægge og naturlige mønstre — har vist sig at forbedre besøgendes trivsel og øge opholdstiden i shoppingcentres fællesarealer. Det er en tendens, der ikke alene har æstetisk værdi, men som også bidrager til DGNB-certificeringens kriterier under kategorien "Sundhed og komfort".

DGNB-certificering og ESG-dokumentation som konkurrenceparameter

For ejendomsejere og investorer er DGNB-certificering i dag langt mere end et kvalitetsstempel — det er et konkurrenceparameter, der påvirker adgangen til grøn finansiering, tiltrækning af institutionelle lejere og ejendommens langsigtede markedsværdi.

Indretning bidrager direkte til DGNB-scoren i kategorierne miljø, sundhed og ressourceanvendelse. Et veldokumenteret materialevalg baseret på LCA, brug af genanvendte og lavemissionsmaterialer samt energieffektive belysnings- og klimaanlæg kan løfte en ejendom fra bronze til sølv eller guld — med mærkbare konsekvenser for ejendommens samlede profil.

Med CSRD-direktivets udvidelse til at inkludere Scope 3-emissioner — det vil sige emissioner fra leverandørkæden — stiger kravene til dokumentation yderligere. Det er ikke længere tilstrækkeligt at vide, hvilket materiale der er anvendt. Der skal kunne redegøres for materialets samlede klimaaftryk fra råvareudvinding til levering på byggepladsen. Det stiller nye krav til samarbejdet med leverandører og rådgivere allerede i designfasen.

Konkrete materialevalg og designprincipper, der understøtter ESG-mål

For at omsætte tendenserne til praksis er det nyttigt at se på de konkrete materialevalg og designprincipper, der i dag kendetegner de mest fremsynede shoppingcenterindretninger i Danmark:

Genanvendte træpaneler fra eksisterende bygninger eller industriaffald anvendes i stigende grad til vægbeklædning og møblering, og de giver en autentisk æstetik, der appellerer til bevidste forbrugere. Resirkuleret plast fra eftersortering bruges til møbler og siddeelementer i fællesarealer — og de seneste generationer af disse materialer er æstetisk langt mere raffinerede end for blot fem år siden.

Kork og bambus er naturlige valg til gulve i zoner med høj gennemstrømning, da de kombinerer holdbarhed med lavt CO2-aftryk og bidrager positivt til indeklimaet. Bio-baserede gulvmaterialer som linoleum fra hørplanter er fuldt biologisk nedbrydelige og tilgodeser kravene i EU's Taxonomy for bæredygtig finansiering under "do no significant harm"-princippet.

Akustikpaneler af resirkulerede tekstiler — eksempelvis filtreret jeansstof eller genanvendt uld — er både funktionelle og bæredygtige, og de er i dag tilgængelige fra en række danske og nordiske leverandører med dokumenterede bæredygtighedsprofiler.

Fremtidens krav: Hvad shoppingcentre skal forberede sig på frem mod 2028

EU's Renovation Wave indeholder specifikke krav til shoppingcentre over 10.000 m², der senest i 2028 skal opgradere indretning og energisystemer til net-zero standarder. Det betyder, at adaptive reuse — genanvendelse af eksisterende materialer og installationer — vil blive en central strategi for at overholde kravene uden at pådrage sig unødvendige omkostninger.

Den nationale klimaplan introducerer i 2026 et krav om, at mindst 30 procent af materialerne i nye indretningsprojekter skal være genanvendelige. Det er et krav, der vil have konkret indvirkning på udbuddet af materialer og på samarbejdet med leverandører.

AI-drevet space planning er en teknologisk tendens, der allerede nu vinder indpas. Simuleringssoftware kan i dag analysere materialers langtidspåvirkning, optimere arealernes energiprofil og identificere potentielle besparelser allerede i projektets tidlige faser. Det reducerer risikoen for kostbare fejlbeslutninger og giver et stærkere dokumentationsgrundlag over for investorer og myndigheder.

Bæredygtig indretning og gennemtænkt materialevalg i shoppingcentre er ikke et tilvalg — det er en forudsætning for at drive en konkurrencedygtig, fremtidssikret erhvervsejendom i Danmark. Newsec Design arbejder med rådgivning inden for netop dette felt og har bred erfaring med at hjælpe ejendomsejere og driftsledere med at optimere kvadratmeter, materialevalg og space planning i overensstemmelse med både ESG-krav og forretningsmæssige mål. Som en erfaren partner inden for erhvervsejendomme kan Newsec Design bidrage med den faglige indsigt, der er nødvendig for at navigere i et marked i hastig forandring.